Vokaler
Vi bruger 9 vokaler, når vi skriver (i / e / æ / a / y / ø / u / o / å )
MEN når vi taler, bruger vi 15 !
Her er de:
Hvilken vokal hører du ?
i eller e - lyt i eller e - facit
e eller æ - lyt e eller æ - facit
a eller e - lyt a eller e - Facit
æ eller a - lyt æ eller a - facit
y eller ø - lyt y eller ø - facit
ø eller øh - lyt ø eller øh - facit
ø eller ør - lyt ø eller ør - facit
øh eller ør - lyt øh eller ør - facit
u eller o - lyt u eller o - facit
o eller å - lyt o eller å - facit
å eller or - lyt å eller or - facit
Vokalsænkning
Læs om vokalsænkning her
Halvvokaler
Det bløde d
lyt se
blødt d eller l - lyt blødt d eller l - facit
ng eller n - lyt ng eller n - facit
Konsonanter
n - l - m - centralt - lyt n - l - m - centralt - se
1 kons-r initialt - lyt 1 kons-r initialt - se
2 kons-r initialt h hjælpeord - lyt 2 kons-r initialt h hjælpeord - se
ks centralt finalt - lyt ks centralt finalt - se
sk ks centralt - lyt sk ks centralt - se
skr-vers initialt - lyt skr-vers initialt - se
Lange konsonanter (dansk udtale)
Endelser
or eller øh - lyt or eller øh - facit
øhd eller ord - lyt øhd eller ord - facit
er/re/rer/ere (dansk udtale)
ende/ene (dansk udtale)
Reduktion - den / dem
lyt se
Reduktion - frekvente ord (dansk udtale)
Stød
Får er gode til stød: mæ æ æ æ æ æ æ
Intro til stød - for lærere (dansk udtale)
Tryk
Ord med tryk (dansk udtale)
Ord med tryk - undtagelser (dansk udtale)
Ord uden tryk (dansk udtale)
Udtalehjælp til forskellige sproggrupper
Udtalehjælp (basby.dk)
Udtaleregler
A:
-ar
udtales [ar]
-are
udtales [arar]
Udtal a eller ar ?
B:
Udtales
[w] i visse ord. Eks: peber, kobber.
Bemærk:
I enkelte ord har b undertiden to udtalemuligheder: [b] eller [w]
(eks: købe, løbe)
C:
Udtales
[s] foran: i, e, æ, y og ø.
Udtales
[k] foran: u, o, a, l, r og sidst i ordet
ch
udtales [sj], men kan i visse ord også udtales [tj] (eks: checke)
eller [kj] (eks: chianti)
D:
Udtales
[d] som regel i begyndelsen af ord (eks: dårlig, Danmark)
Udtales
[blødt d]
i udlyd (eks: lad, båd, mod)
Udtales
[blødt d]
- som regel efter en vokal eller ved -dd (eks: årstid, hader,
hedder)
Udtales
[blødt d]
- i endelserne -ede ( [øhøh blødt d]
) og -et
([øh blødt d])
[
stumt]: efter l, n, r (ofte) (eks: ild (dog ikke:ældre - aldrig -
heldig, and (dog ikke: andre - undre - mindre -indisk), ord (dog
ikke:ordre – færdig)), før t (blødt), s (plads)
E:
Udtales
[øh]
i udlyd
(eks: ose, die, ole)
Bortfalder:
1.
ofte inde i en sætning efter lydene "s, f, b,d , g" - dvs.
efter bogstaverne s, f, p, t, k, b, g.
2.
Ved Mængdeangivelse (eks: en pose
æbler, en bakke
æg)
3.
Infinitiv på -e (eks: Hun skal hente
brød, Du skal passe
på)
4.
Datid på -te (ofte bortfald)(eks: Hun kørte
hjem,
Hun rejste
væk)
5.
Assimilation. Det tryksvage e ([øh]
- e i slutningen af et ord") assimilerer ofte med en nabolyd.
[øh]
forsvinder og nabolyden bliver længere. [øh]
kan assimilere med en foregående vokal og med "blødt d",
"j", "or", "w", "l", "m",
"n", "ng" (eks: hvide, gule, grønne, nye, høje,
billige)
-ej
og -eg: udtales [arj],
når de indgår i en diftong (eks: vej, hej , regn, tegne)
--
Det
tryksvage e [øh]
bibeholdes i visse situationer.
Der
er størst tendens til at udtale e ([øh])
før pause, i enkeltord, i langsom / distinkt tale og efter tunge
konsonantgrupper. (eks: vaske, skabe, sorte, franske, frække)
F:
Udtales
[w] i præfikset af- (eks: aftale)
G:
Udtales
[g] i indlyd, ved -gg og ved -gt.
Udtales
[j] eller stumt foran fortungevokal og ved -lg
Udtales
[j] ved -eg ([arj].
eks: regne)
Udtales
"j" ved -øg ([orj],
eks: løgn)
Udtales
[w] eller stumt foran bagtungevokal og ved -rg (eks: borg [borw])
-
ng udtales [ng-halvvokal]
H:
Stumt
h: foran v og j (eks: hval, hjem)
J:
-ej
/ -eg udtales [arj]
-øj
/ -øg udtales [orj]
Udtales
[dj] i visse ord (eks: job, jazz)
Udtales
[sj] i visse ord (eks: jaloux)
K:
Udtales
[k] først i ordet
Udtales
[g] i dækket forlyd (eks: ske, ski, sko)
Udtales
[g] til sidst i ordet, men før pause også [g]
kk
udtales [g] i dækket forlyd (eks: løkke, hække, dække)
L:
Udtales
[l] i alle positioner
M:
Udtales
[m] i alle positioner
N:
-ng
udtales [ng-halvokal]
-nk
udtales [ng-halvvokal g]
P:
Udtales
[p] først i ordet
Udtales
[b] i dækket forlyd (eks: spy, spå, spis) og "inde i ordet".
pp
udtales [b] i dækket forlyd (eks: lappe, tappe, tippe)
Udtales
[b] sidst i ordet, men før pause også [p]
R:
Udtales
[r] i starten af ord og stavelser og i konsonantklynger (eks:
”fransk”, ”skrive”
Udtales
[rulle r] i låneord som "spray" og "reggae"
S:
Er
altid ustemt og udtales [s]
sj-
/ sh- udtales [sj]
T:
Udtales
[t] først i ordet.
Udtales
[d] i dækket forlyd (eks: sti, stå, stub)
udtales
[d] inde i eller i slutningen af ordet
Udtales
også [t] i slutningen af ordet før pause
V:
Udtales
[v] først i ordet og efter konsonant Udtales [w] efter vokal
Ø:
-øg
/ -øj udtales [orj],
når de indgår i en diftong (altså i samme stavelse) (eks: røg,
høj)
Å:
-år
- udtales [år]
-åre(r)
udtales [årår]
Andre
udtaleregler:
Endelser:
-e:
Det
tryksvage e ([øh])
bortfalder ofte, men bibeholdes i visse situationer.
Der
er størst tendens til at udtale e ([øh])
før pause, i langsom / distinkt tale og efter tunge
konsonantgrupper.
-er:
udtales
[or]
-ere:
udtales
[oror]
-eren:
Udtales
[ororn]
-re
/ -rer:
udtales
[or]
(dog
[ror]:
yngre, ældre, mindre, klandre)
-en:
e
udtales ikke, men foregående vokal bliver længere (eks dagen,
faren, pigen, koen)
e
udtales ikke, i det det assimilerer med en forudgående lyd, når det
står efter:
halvvokalerne
[blødt d],
[j], [w] og [or]
(gaden,maven, rejen)
konsonanterne
"l, n, f, s, d"(eks: festen, enden, chefen)
Evt.
assimilerer det med n'et i endelsen.
Eksempler:
[blødt
dn]:
maden - siden - gaden
[jn]
: vejen - rejen - køjen
[wn]
: gaven - haven - farven
[orn]
: moren - fyren - turen
(-ren:
e
assimilerer med r og udtales [orn]
(eks:
fyren, turen, moren) (dog ikke: faren [fararn])
[ln]
: skolen - pillen - bollen
[nn]
: manden - konen - vanen
[fn]
: skuffen - kaffen - chefen
[sn]
: bussen - rosen - isen
[dn]
: luften - festen - osten
e
udtales ikke efter "m,b/p, ng, nk og g/k":
Når
det tryksvage e forsvinder, påvirkes n'et i endelesen -en af et
foregående "m,b/p, ng, nkog g/k". I stedet for n gentages
denne konsonant så, eller [n] udskiftes med en konsonant med samme
artikulationssted
Eksempler:
[mm]:
- men: damen - timen - lommen
[bm]:
-ben / - pen: klubben - sæben - lampen
[g ng-halvvokal]:
- ggen / ken: væggen - tasken - flasken
[ng-halvvokal
ng-halvvokal]:
-ngen: ringen - sengen - ingen
[ng-halvvokal
g
ng-halvvokal]:
-nken: banken - tanken - lænken
-erne
udtales
[ornøh]
-ene
udtales
[nøh]
(Første e udtales ikke. Det assimilerer ofte med den foregående lyd
-
et
Udtales
[øh blødt d]
-
et efter [blødt d]:
Udtales
[øhd]
(eks: billedet, fadet, brødet)
-ret
(efter vokal)
Udtales
[or blødt
d] (eks:
øret, koret) (dog også: vejret, bordet)(men ikke: "klaret"
[klarar
blødt d])
-ede
Udtales
[øhøh blødt d]
-
te
Udtales
[d] . E udtales ikke
Alle regler - download
